<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Skrevet torsdag d. 26. april 2018

2018 indsamling   2018 indsamling 2.

Hjerteforeningens landsindsamling i Køge.

Et godt samarbejde mellem indsamlerne, Spar Nord Bank, Hjerteforeningen, Fodboldklubben FC Nord og Køge Handelsskole gav et flot indsamlingsresultat.

Koordinator for landsindsamlingen i Køge Kommune, Sandie Wong oplyser, at det indsamlede beløb er opgjort til kr. 46.475,00, en stigning på 41% i for hold til indsamlingen i 2017. Vore indsamlere gik på 47 ruter

Det var rigtig glade indsamlere, der mødte frem i Spar Nord Bank i Køge søndag morgen. Inden de gik ud på deres ruter fik de kaffe og morgenbrød. Der var vand, frugt, chokoladeforfriskninger til at tage med på turen. Alt var sponsoreret af to lokale supermarkeder.

Senere på dagen vendte alle tilbage, hvor Anette Glyseth, Karina Iversen og Sandie Wong stod parat til at modtage og optælle de indsamlede beløb.

Indsamlingsleder og formand for Hjerteforeningen i Køge, Tonni Solskov, sagde, at vi i år har kunnet glæde os over, at mange forældre havde taget deres børn med ud på ruten, og vi er i høj grad glade for samarbejdet med vore nye samarbejdspartnere Køge Handelsskole og Fodboldklubben FC Nord, hvor næste generationer er kommet i fokus.

Videre siger Tonni Solskov, at han har haft et møde med skoleleder Tim Christensen og elevrådet på handelsskolen for at samle indsamlere til 30 ruter. Det ville udløse, at de kunne donere en hjertestarter til, hvem de måtte ønske. Det lykkedes desværre ikke for hverken handelsskolen eller fodboldklubben. Via udsendelsen Hjerte Galla, som blev sendt søndag aften på TV2 Charlie deltog i lodtrækningen om en bil. Udsendelsen sluttede med at landsindsamlingen på landsplan havde givet kr. 38,1 mill. til Hjerteforeningens arbejde.